Hoveddøren er den mest sikrede dør i huset og den mindst brugte af indbrudstyve. Det er der en logik i: den vender mod vejen, den kan ses fra naboens køkkenvindue, og den har som regel den bedste lås. Tyven går hen om hjørnet i stedet. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er vinduet den hyppigste vej ind i danske boliger, tæt fulgt af terrasse- og altandøre, og næsten alle bruger et koben eller en skruetrækker frem for at knuse noget.
Tre ting går igen. De sidder væk fra vejen, så ingen ser hvad der foregår. De er ofte ikke efterset siden huset blev bygget, mens hoveddøren er blevet skiftet undervejs. Og de har lange, fjedrende karme der giver et koben noget at arbejde med. Dertil kommer at en terrassedør i mange huse er den eneste flade hvor man kan stå oprejst og bruge kræfter uden at blive set. En tyv der har fem til ti minutter i huset, bruger ikke to af dem på at kæmpe med en hoveddør i fuldt dagslys.
Rækkefølgen mellem lås, lys, alarm og kamera står samlet under sikring af hjemmet mod indbrud. Den rækkefølge følger direkte af hvor tyven går ind: det nytter ikke at dække hoveddøren med teknik, hvis havedøren stadig kan vippes op med et koben. Og det er præcis den fejl der bliver begået, hver gang nogen køber udstyret før de har gået turen rundt om huset.
Gå ud i haven en aften og se på huset som en fremmed. Hvilken dør ville du gå til, hvis du ikke ville ses fra vejen? Ni ud af ti husejere peger på det samme punkt, og det er som regel også det punkt der aldrig er blevet efterset. Start der, og lad hoveddøren vente. Test gerne selv om vinduet kan vippes: sæt en flad skruetrækker mellem ramme og karm, og se hvor meget der skal til før noget giver sig. Kan du selv gøre det på ti sekunder uden værktøj af betydning, kan en tyv gøre det hurtigere og uden at kigge sig over skulderen.
Kig efter fire ting undervejs, og noter hvilke af dem der gælder for netop din bolig:
Mekanisk sikring er den kedelige del af budgettet og den mest effektive krone. Et sæt sikkerhedsbeslag til en terrassedør ligger typisk på 800 til 2.000 kr. inklusive montering, og et beslag der forhindrer at et vindue kan vippes op, koster nogle hundrede kroner per vindue. Det er ikke imponerende at se på, men det er det eneste i hele opsætningen der køber dig minutter.
Til sammenligning koster et kamera 700 til 1.500 kr. og ændrer ikke de minutter overhovedet. Det dokumenterer bagefter, hvilket er noget helt andet og lige så nyttigt, bare til en anden opgave. Har du 3.000 kr. at bruge, giver det derfor mest mening at lægge de første 1.500 i beslag på de to udsatte flader og resten i ét kamera der dækker den samme side af huset.
Vil du dokumentere det der sker ved den flade du netop har sikret, kan et enkelt kamera give mening. Gennemgangen af typer af overvågningskameraer viser hvilken type der passer til en havedør contra en indkørsel, og forskellen er større end de fleste regner med.
Har du haft indbrud én gang, er risikoen 5,5 gange forhøjet det følgende år, og bor du inden for 200 meter af en adresse der lige har haft indbrud, er din egen risiko fordoblet i 14 dage. Det er derfor både politiet og forsikringen anbefaler at lukke det benyttede hul med det samme frem for at vente på håndværkeren efter ferien.
Risikoen er heller ikke ens fra bolig til bolig. En villa rammes cirka 3,5 gange oftere end en lejlighed, fordi der er afstand til naboer, hegn at arbejde bag og som regel mere end én vej ud igen. Bor du i lejlighed, flytter problemet sig typisk ned i kælderen, hvor cykler og barnevogne står.
Rækkefølgen holder. Et hus hvor terrassedøren kan vippes op på tolv sekunder, bliver ikke sikrere af endnu et kamera.