Kameraovervågning

Naboens kamera må ikke filme din grund

Naboens overvågningskamera må gerne hænge på naboens hus. Det må bare ikke filme din grund, og det må slet ikke filme vejen mellem jer. Grænsen står i tv-overvågningslovens § 1, lovbekendtgørelse nr. 1190 om tv-overvågning, der forbyder private at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område som benyttes til almindelig færdsel. Det svære spørgsmål er sjældent om reglen er brudt, for det ser man som regel med det blotte øje. Det svære er hvem du så skal gå til, og dér sender de fleste sig selv det forkerte sted hen.

Privat kameraovervågning er nemlig tilladt på egen matrikel uden tilladelse fra nogen. Politiet oplyser direkte, at tv-overvågning på privat område ikke kræver deres tilladelse, og Datatilsynet bruger selv eksemplet med en familie, der sætter kameraer op i have og indkørsel efter gentagne indbrud. Betingelsen er kort og præcis: kameraerne skal sættes op, så de ikke filmer uden for grunden, for eksempel fortovet.

Overvågningskamera under tagudhænget på et parcelhus vinklet ned mod egen indkørsel ved skellet til naboen

Hvad må naboen egentlig filme?

Naboen må filme sin egen grund. Have, indkørsel, terrasse, carport og facade er alt sammen områder han selv råder over, og der skal hverken søges tilladelse eller gives besked til nogen. Så snart optikken rækker ud over skellet, skifter billedet karakter. Fortov, vej og fælles stier er områder til almindelig færdsel og derfor forbudt terræn for et privat kamera, mens din have er beskyttet af et helt tredje regelsæt end det der gælder naboens egen matrikel. Derfor handler de fleste nabosager i virkeligheden om nogle få graders vinkel på et beslag, og ikke om hvilket mærke der sidder på kameraet eller hvor mange megapixel det optager i.

Synsfeltet afgør sagen, ikke om der bliver gemt noget. Et livebillede på en telefon tæller lige så meget som en optagelse på en harddisk.

Loven forstår nemlig tv-overvågning som vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning med et fjernbetjent eller automatisk virkende kamera. Naboen slipper altså ikke uden om reglen ved at forklare, at han jo ikke optager noget, og det gælder også de kameraer der kun sender til en app.

Husstandsundtagelsen holder kun til hækken

Databeskyttelsesreglerne gælder ikke, når en privatperson filmer som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter. Det er husstandsundtagelsen, og den er grunden til at familien i Datatilsynets eksempel roligt gemmer optagelserne fra sin egen indkørsel. Undtagelsen har bare en ydre kant, og den ligger præcis der hvor billedet forlader matriklen. Datatilsynet gør samtidig opmærksom på, at en efterfølgende videregivelse eller anvendelse af optagelserne ikke nødvendigvis er omfattet, selv om selve opbevaringen er det.

Præcedensen kommer fra EU-Domstolen. I sagen Ryneš, sag C-212/13 fra december 2014 havde en mand monteret et kamera under tagudhænget på sit hus efter gentagne angreb på boligen. Kameraet fangede indgangen til hans eget hjem, men også det offentlige fortov og indgangen til huset overfor, og netop derfor faldt overvågningen uden for husstandsundtagelsen. Dommen er afsagt efter det gamle databeskyttelsesdirektiv, men grænsedragningen står uændret i dag, og den er årsagen til at et enkelt hjørne af et fortov i billedet flytter en hel opsætning ind under databeskyttelsesreglerne med oplysningspligt og alt hvad dertil hører. Hele rammen om privat overvågning står i vores gennemgang af regler for videoovervågning.

Datatilsynet eller politiet?

Her går de fleste galt. Datatilsynet skriver det selv på sin side om optagelser og overvågning: tilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til tv-overvågningsloven, og mener du at loven er overtrådt, kan henvendelse ske til politiet. Klager du til Datatilsynet over naboens overvågningskamera, fordi det peger ud på vejen, henvender du dig altså til en myndighed der ikke fører tilsyn med netop den regel. Hvad kameraet dækker afgør både hvilket regelsæt der er brudt, og hvem der behandler sagen.

Hvad kameraet dækker Regelsæt Hvem du går til
Kun naboens egen grund Lovligt, omfattet af husstandsundtagelsen Ingen myndighed, det er en samtale over hækken
Vej, fortov eller fælles areal Tv-overvågningslovens § 1 Politiet
Din have, terrasse eller ind gennem vinduet Straffelovens § 264 a om fotografering på ikke frit tilgængeligt sted Politiet, ved anmeldelse
Optagelser der deles med andre end politiet eller den filmede Tv-overvågningslovens § 4 c Politiet, og Datatilsynet hvis behandlingen ligger uden for husstandsundtagelsen

Strafferammerne er ikke symbolske. Overtrædelse af forbuddet i § 1 straffes med bøde, mens både videregivelse i strid med § 4 c og uberettiget fotografering efter straffelovens § 264 a giver bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Om en have tæller som et ikke frit tilgængeligt sted afhænger af hvordan den ligger: en baghave bag hæk og hegn gør det som udgangspunkt, mens en åben forhave ud til vejen er sværere at få hjem. Det er også derfor ulovlig kameraovervågning sjældent er et spørgsmål om udstyret, men om hvad der ligger i billedet.

Fem trin når kameraet peger forkert

Rækkefølgen betyder noget. Naboens overvågningskamera er i de fleste tilfælde sat op for at dække hans egen indkørsel, ikke for at følge med hos dig.

  1. Se hvor kameraet faktisk peger hen. Et kamera under et tagudhæng ser bredere ud end det gør, og synsfeltet bliver rutinemæssigt overvurderet af begge parter. Stil dig hvor du føler dig filmet, og vurdér om linsen overhovedet rækker derhen.
  2. Spørg naboen først. En drejning på ti grader eller en privatzone i appen løser sagen samme eftermiddag, og de fleste opsætninger er købt efter et indbrud i kvarteret, ikke af interesse for naboens have.
  3. Bed om at se billedet. Det er den hurtigste måde at afgøre uenigheden på, og et nej er i sig selv en oplysning værd at notere sig.
  4. Skriv henvendelsen ned. Dato, hvad I aftalte og hvad der skete bagefter. Uden skriftligt spor står påstand mod påstand, hvis sagen senere skal behandles af andre.
  5. Gå til politiet, hvis kameraet dækker vej eller din grund. Det er tv-overvågningsloven og straffeloven der er i spil, ikke databeskyttelsesreglerne alene, og derfor er politiet indgangen frem for Datatilsynet.

En anmeldelse er svær at trække tilbage, og et naboforhold overlever sjældent en sag der kunne have været klaret med en skruetrækker. Til gengæld er dokumentationen fra trin tre og fire præcis det, en myndighed spørger efter, hvis samtalen ikke fører nogen vegne.

Når det er dig der har kameraet

Reglerne rammer begge veje, og de er nemme at overholde, hvis man tænker på dem inden beslaget sidder. Sæt kameraet så synsfeltet stopper ved dit eget skel, og brug de privatzoner der findes i næsten alle nyere systemer, så vej og nabogrund maskeres sort i billedet. Optagelser fra kriminalitetsforebyggende overvågning skal normalt være slettet 30 dage efter optagelsen. Filmer kameraet andre end din egen husstand, for eksempel en fast rengøringshjælp eller postbuddet, skal det fremgå tydeligt at der overvåges, og et skilt ved lågen er den nemmeste måde at gøre det på.

Et kamera der holder sig inden for skellet er samtidig det mest brugbare, hvis der en dag sker noget. Optagelser af egen indkørsel og egne døre er dem politiet arbejder videre med, mens et billede fyldt med vej og forbipasserende både er ulovligt og fuldt af mennesker der ingenting har gjort. Den vinkel der giver den bedste dokumentation, er altså den samme som den der holder dig ude af en nabosag.

    kameraovervaagning.dk
    Kameraovervågning.dk - Din specialist inden for overvågning og sikkerhed af hjemmet eller virksomheden.

    Kontakt

    Nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Følg os på
    © 2023 kameraovervågning. All Rights Reserved.