Sæt dig et øjeblik i tyvens sted. Han har fem til ti minutter inde i huset, og han regner med et vindue på fem til femten minutter fra en alarm går til nogen dukker op. Alt hvad du bruger penge på, skal måles på om det forlænger de første minutter eller forkorter de sidste. Gør det ingen af delene, er det pynt. Det gælder også kameraet, og derfor hører kameraovervågning til private hjem hjemme sidst i rækkefølgen, ikke først.

Tallene stammer fra 20 dømte indbrudstyve, der i 2014 blev interviewet af NIRAS på vegne af Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen er lille, men den peger på det samme som resten af feltet: 18 af de 20 sprang et hus over, hvis de fornemmede at nogen var hjemme, to tredjedele var på et tidspunkt blevet opdaget af naboer, og næsten alle brugte koben eller skruetrækker frem for at knuse ruder.

Hvornår sker indbruddene?

Ikke når du er på ferie i tre uger, men når du er nede at handle. Det Kriminalpræventive Råd peger på fredag og lørdag mellem 17 og 20 som det hyppigste tidsrum, og på uge 7, 8, 27 til 29 og 42 som årets spidsbelastninger. Fællesnævneren er mørke plus fravær, og derfor koncentrerer problemet sig om månederne oktober til marts.

Det passer med anmeldelsestallene. I 2025 blev der registreret 15.747 indbrud i private hjem mod 14.544 året før, og over en tredjedel af dem, 5.641 anmeldelser, kom i årets sidste tre måneder. Andet kvartal lå til sammenligning på 2.730. Kurven vendte i øvrigt opad i 2025 efter fire år med fald, så den generelle nedgang siden toppen i 2009, hvor der blev anmeldt 48.670 indbrud, er ikke en garanti for noget.

To risikofaktorer er værd at kende, fordi de afgør hvornår du skal stramme op. Et hus der har været udsat én gang, løber 5,5 gange så stor en risiko i det efterfølgende år. Bor du inden for 200 meter af en adresse hvor der lige har været indbrud, er din egen risiko fordoblet i 14 dage. Bor du i villa frem for lejlighed, er grundrisikoen i forvejen omkring 3,5 gange højere, fordi der er afstand til naboer, hegn at arbejde bag og som regel flere veje ud.

Rækkefølgen der virker

Sikring falder i tre lag: det der forsinker, det der opdager, og det der dokumenterer. De fleste køber det sidste først. Prioriteret efter effekt per krone ser rækkefølgen sådan ud:

1. Låse og beslag på de døre og vinduer der vender væk fra vejen. Det er dem tyven vælger. Et kraftigt beslag koster nogle hundrede kroner og koster tyven minutter, og minutter er hele hans forretningsmodel.
2. Naboaftalen. Gratis, og med dokumenteret effekt: Nabohjælp reducerer indbrud med 16 til 26 procent. To tredjedele af de adspurgte tyve var blevet opdaget af naboer på et tidspunkt.
3. Lys og tilstedeværelse. Tidsindstillet lys i to rum, en radio, en bil i indkørslen. 18 af 20 tyve valgte huset fra hvis nogen så ud til at være hjemme.
4. Alarm med reaktion. Her flytter du reaktionstiden, ikke indbrudstiden. Se forskellene på alarmsystemer før du binder dig til et abonnement.
5. Kamera. Dokumentation, signalement og notifikation. Det ændrer hvad der sker bagefter.

De to første punkter koster tilsammen under 1.000 kr. og en snak hen over hækken, og i praksis er det dem der flytter mest. Det er også dem der bliver sprunget over, fordi de hverken kan installeres på en eftermiddag eller vises frem. Rækkefølgen er ikke en anbefaling om at droppe kameraet, men om hvad der skal være på plads inden kameraet giver mening.

Hvad er værd at bruge penge på?

Mekanisk sikring er den kedelige del og den mest effektive. Terrassedøre er ofte husets svageste punkt, fordi de sidder i skjul, har lange karme og sjældent er efterset siden huset blev bygget. Et sæt sikkerhedsbeslag og en godkendt lås på den dør flytter mere end et ekstra kamera i indkørslen. Vinduer i stueetagen på bagsiden af huset er den næste post på listen, og her rækker det ofte med et beslag der forhindrer at rammen kan vippes op. Prøv selv testen: gå ud i haven en aften og se på huset som en fremmed. Hvilken dør ville du gå til, hvis du ikke ville ses fra vejen? Ni ud af ti husejere peger på det samme punkt, og det er som regel også det punkt der aldrig er blevet efterset. Start der, og lad hoveddøren mod vejen vente, for den er sjældent den der bliver valgt.

Så kommer belysningen, og den er billigere end sit ry. Sensorstyrede lamper ved indgange og langs stier fjerner dækning, og de virker også når du er hjemme, fordi de gør det tydeligt at nogen bevæger sig udenfor. Undgå at lyse hele haven op konstant, for permanent lys giver tyven overblik i stedet for at afsløre ham.

Endelig er der forsikringen, som ofte er den oversete gevinst. Et godkendt alarmsystem giver typisk 5 til 15 procent rabat på indboforsikringen, og flere selskaber har særlige ordninger for videodørklokker og smart home-udstyr. Rabatten udløses dog kun hvis du selv melder opgraderingen ind, og det er der mange der ikke gør. Bed om selskabets kravspecifikation inden du køber, så du ikke står med udstyr der ikke tæller i deres system.

Hvad gør du efter et indbrud?

Ring 112 hvis der stadig er nogen i huset, ellers 114. Lad være med at rydde op, før politiet har været forbi eller har sagt at de ikke kommer, fordi spor på karme og håndtag er det de arbejder med. Tag billeder af skaderne inden du reparerer, og lav en liste over det der mangler med serienumre hvor du har dem.

Så kommer den del de fleste glemmer: de næste 14 dage. Naboerne inden for 200 meter har fordoblet risiko i den periode, og din egen risiko er forhøjet i et helt år. Det er derfor politiet og forsikringen begge anbefaler at få skiftet låsecylindre med det samme og at få lukket det hul tyven brugte, i stedet for at vente på håndværkeren efter ferien. Samme anledning er i øvrigt det bedste tidspunkt at få styr på dækningen, for et anlæg der er godkendt af selskabet, giver rabat på forsikringen fremadrettet.

Del aldrig optagelser eller billeder af gerningsmanden i en lokal Facebook-gruppe. Materialet afleveres til politiet, og offentliggørelse af genkendelige personer er ulovlig, uanset hvad de har gjort. Det gælder også billeder taget af naboen, og det gælder også i lukkede grupper hvor kun beboere i kvarteret er med.

Tre myter der koster penge

Den første er at tyven kommer om natten. Halvdelen af indbruddene sker i dagtimerne, og aftenperioden fra 17 til 20 er den travleste enkeltperiode. Et anlæg der kun er aktivt om natten, dækker altså den forkerte halvdel af døgnet.

Den anden er at en synlig alarmmærkat er nok i sig selv. Den hjælper, men kun så længe resten hænger sammen, og erfarne tyve kender forskel på et klistermærke og et anlæg. Den tredje er at dyrt udstyr slår billigt udstyr. En godkendt lås til 800 kr. på den rigtige dør slår et 4K-kamera til 4.000 kr. på den forkerte facade, hver eneste gang, fordi sikring handler om minutter frem for megapixel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at sikre en almindelig villa fornuftigt?
Mekanisk sikring af de to-tre udsatte døre og vinduer ligger typisk på 3.000 til 8.000 kr. inklusive montering. Sensorlys koster nogle hundrede kroner per lampe, og naboaftalen er gratis. Alarm og kamera kommer oveni og er de dyreste led, både i indkøb og i drift.

Giver en alarm rabat på forsikringen?
Ja, typisk 5 til 15 procent på indboforsikringen, men kun hvis anlægget lever op til selskabets krav, og kun hvis du selv oplyser det. Bed om selskabets kravspecifikation inden du køber, så du ikke ender med udstyr der ikke tæller.

Hjælper det at have en hund?
Det indgår i selskabernes samlede risikovurdering og virker afskrækkende i praksis, fordi lyd tiltrækker naboernes opmærksomhed. Det giver sjældent kontant rabat på policen.

Skal jeg låse, når jeg bare er i haven?
Ja. En stor del af indbruddene sker gennem uaflåste døre og vinduer, og det gælder også når du er hjemme, men bag huset. Det er den billigste sikring der findes.

Er det værd at anmelde et indbrud hvor der næsten intet blev stjålet?
Ja. Anmeldelsen indgår i politiets kortlægning af hvor der sker noget lige nu, og den er en forudsætning for at forsikringen dækker. Uden anmeldelse findes hændelsen ikke i statistikken over dit område.